Bestyrelsesmøde 05.04.16

Referat af Bestyrelsesmøde den 5. april 2016 kl. 17.00 i Tingluti Forening, Upsalagade 12, 2100 København Ø


Tilstede: Else Toft, Alfred Voldum, Bente Lindboe, Tove Madsen, Allan Blok og Jette Petterson
Afbud: Jes Brandt Hansen


1. Godkendelse af referater fra bestyrelsesmøderne d. 7. februar 2016 og 16. marts 2016
Referaterne blev godkendt.

2. Orientering om Aftenskolen
Der bliver ingen sommerdans i år.
Mandagsholdet holder afslutning d. 25. april.
Efterårssæsonen starter d. 5. september forudsat at lokalesituationen er i orden. Lokalerne er bookede, men endeligt tilsagn kommer først ultimo maj.
Der arbejdes stadig på et aktuelt debatskabende arrangement i maj måned.
Der har været store problemer med lokale 5 (hvor bl.a. mandagsorkestret øver) siden d. 29. februar, hvor orkestret fandt lokalet opmagasineret med kulisser, stabler af borde og stole, samt et ekstra orgel, hvilket umuliggjorde almindelig brug af lokalet. Både Erik, Allan og Bente har korresponderet med Osramhuset, og nu 5 uger senere er lokalet atter brugbart.
Ved samme tilfælde fandt man, at der var øvet hærværk på klaverets kabinet. Det er lovet repareret af Osramhuset.

3. Orientering fra formanden
Den nye formand, Tove Madsen, har ordnet alle administrative sager omkring overtagelse af posten.
Vi gennemgik nøglesituationen og var enige om at lade den være status quo.

4. Økonomi
Else gennemgik perioderegnskabet og vi konstaterede, at vi holder os indenfor budgettets rammer.
Tove fik fuldmagt til bankkontoen.

5. Orientering fra udvalgene
Der er ét Dansting tilbage af sæsonen. Det er d. 15/4 med Israelsk dans.
Omkring d. 1. august vil Tinglutis hjemmeside blive opdateret og Danstingets program for 2016/17 være tilgængeligt.

6. Kontaktperson i tilskudsdatabasen slettes
Else vil ajourføre vores kontakt til tilskudsdatabasen.

7. Regler for medlemskab drøftes
Reglerne for medlemskab drøftedes. I forbindelse med generalforsamlingen blev det åbenbart, at vore vedtægter om medlemskab vs. møde- og stemmeret på generalforsamlingen ikke er éntydige. Vi behøver at tale dette ordentligt igennem på kommende bestyrelsesmøder, så vi i god tid kan fremlægge et ændringsforslag på næste ordinære generalforsamling.

8. Eventuelt
Den annoncerede sidste Thy-weekend ser ud til at bliver velbesøgt.

9. Næste møde
Tid: Mandag den 13. juni 2016, kl. 17.30
Sted: Hos Allan, Upsalagade 12.

Referent: Bente Lindboe