Bestyrelsesmøde 22.02.15

Referat af Bestyrelsesmøde den 22. februar 2015 kl. 17.00 i Tingluti Forening, Upsalagade 12, 2100 København Ø


Tilstede: Niels Henning Munksgaard, Jes Brandt Hansen, Else Toft, Alfred Voldum, Bente Lindboe, Tove Madsen og Allan Blok. Afbud fra Lars Juhl.

1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet d. 18. januar 2015
Kattinge-weekenden blev afholdt den 13.-15. februar. I øvrigt blev referatet godkendt.

2. Orientering om Aftenskolen
Aktiviteterne er af nogenlunde samme omfang som i foråret 2014 med små 180 deltagere.
Der har meldt sig en del flere på begynderholdet i dansk/international folkedans. Begynderholdet i Bollywood er derimod ophørt.
Alle har indbetalt kursusafgift, og 43 har for nærværende indbetalt medlemskontingent. (Flere er tilkommet efterfølgende, så der nu er 48 medlemmer)

3. Lokalebestilling
De nuværende lokalereservationer forlænges et år på grund af arbejdet med at indføre et nyt bookingsystem i Københavns kommune.

4. Orientering fra formanden
Vi har modtaget en opfordring til indmeldelse i Danske Folkedansere sammen med materiale. Vi mener, at vi falder lidt uden for foreningens målgruppe og takker nej.
Dansting går godt. Det er velbesøgt gang på gang. Niels Henning har søgt Tingluti Folkemusik Fond om bidrag til betaling af musikere og instruktører.

5. Økonomi
Else fremlagde årsregnskabet. Det er lidt bedre end forventet. Men Tingluti er stadig i økonomisk tilbagegang.
Udkast til budgettet for 2015 blev gennemgået og godkendt med små rettelser.

6. Generalforsamling
Vi har tilsagn fra kandidater til dirigentposten og posten som foreningsvalgt revisor.
Vi mødes alle kl. 18.00, en halv time før generalforsamlingen starter.
Kl. 18.20 vælges deltagerrepræsentant til bestyrelsen.

7. Orientering fra udvalgene
Seneste Dansting var godt besøgt og der var en dejlig stemning.
Kattinge-weekenden blev afholdt med stor succes. Der var 36 deltagere lørdag aften.

8. Eventuelt
Alfred tømmer Bispebjerg Bakke for de sidste af vore sager. Gardinerne lader vi hænge.
Jes og Bente rydder op i kælderen i Valhalsgade og registrerer, hvad vi siden har liggende.
Bente afholder Tingluti-fest den 3. oktober i anledning af fødselsdag.
Kulturskolen fik ikke så stor opbakning som forventet. Allan har et forslag om at vi i stedet indgår samarbejde med FOF Brøndby/Rødovre på den måde, at vi tilmelder os deres arrangementer og får 25 kr. rabat som Tinglutimedlem. Der var fuld opbakning omkring forslaget, og vi tager det op som punkt på et kommende bestyrelsesmøde.

9. Næste møde
Tid: Onsdag den 11. marts, umiddelbart efter generalforsamlingen.
Sted: Valhalsgade 4, 2200 København N.

Referent: Bente Lindboe