Bestyrelsesmøde 24.11.15

Referat af Bestyrelsesmøde den 24. november 2015 kl. 17.30 i Tingluti Forening, Upsalagade 12, 2100 København Ø


Tilstede: Niels Henning Munksgaard, Jes Brandt Hansen, Else Toft, Bente Lindboe, Tove Madsen og Allan Blok.
Afbud: Alfred Voldum


1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet d. 6. september 2015
Referatet blev godkendt.

2. Orientering om Aftenskolen
Allan fortalte, at der ses en smule fremgang i antallet deltagere på holdene.
Der er kommet en henvendelse fra Lisa på Tomsgårdsvej angående et pianette, som vi har stående. Det er til gene i lokalerne. Vi drøftede, hvad vi skulle gøre med det og blev enige om at sætte det til salg, da vi ikke bruger det eller vil få brug for det.
Allan udlyser det til salg i forbindelse med en intern mail.
Allan vil også kontakte Alfred angående status på musikanlæggene på Bispebjerg Bakke og Tomsgårdsvej.
Annonceringen af forårsholdene vil være på hjemmesiden om ca. en uge.
Den nye sæson starter d. 13. januar 2016.
I forårssæsonen ændres begynderholdet fra nuværende hver anden uge til 10 ugentlige gange i begyndelsen af sæsonen.
Der findes planer om debatskabende arrangement til foråret.

3. Orientering fra formanden, herunder sammenlægning af fondene
Papirerne angående sammenlægning af de to Tinglutifonde ligger hos advokaten for færdiggørelse. Tingluti vil få to pladser i den nye fond. Pladserne besættes med medlemmer valgt på Tinglutis generalforsamling. Vi behøver derfor ikke ændre vore vedtægter af den anledning.
Vi besluttede at afholde
     Generalforsamling onsdag d. 16/3 2016, kl. 19.45 i Valhalsgade 4, Lille sal,
startende med forudgående valg af deltagerrepræsentant.
På valg er desuden  Niels Henning Munksgaard
  Jes Brandt Hansen
  Tove Madsen
samt øvrige, som vælges årsvis.

4. Økonomi
Else fremlagde perioderegnskabet og vi konstaterede, at det ser pænt ud.

5. Budget for 2016
Else har lagt et budget med et lille forventet positivt resultat!
Vi bestemte at afsætte lidt ekstra til annoncer. Allan vil undersøge, hvad annoncering i Søndagsavisen vil koste.

6. Orientering fra udvalgene
Dansting er gået forrygende i år. Der har været omkring 40 deltagere hver gang.
Kattinge-weekenden bliver afholdt d. 29-31/1 2016. Der er på nuværende tidspunkt anmeldt 15 deltagere. Flere imødeses.

7. Eventuelt
Onsdagens begynderhold indbydes til mandagsholdets juleafslutning d. 14. december.

8. Næste møde
Tid: Søndag den 14. februar 2016, kl. 17.00
Sted: Hos Allan, Upsalagade 12.


Referent: Bente Lindboe